onsdag den 14. september 2011

Brook og jeg i bil



Det skræmmer mig hvor ofte jeg nu bruger ordende -Awesome, cute og cool hele tiden. Oh My God er næsten min reaktion til alting! Det er pinligt! Heldigvis siger jeg ikke "i knoooow right?" til alting endnu.

Det er godt at jeg også lærer ord som cocophonous, transient, prominence, apotheosis og deduce!

I går lavede jeg lektier med skønne Audrey, den belgiske udvekslingsstudent på min skole. Hun er blevet en af mine bedste veninder.



tirsdag den 13. september 2011

En hæsblæsende weekend

Hey skønne søster :) 


Jeg havde en meget underlig weekend! Var med AFS på retreat og det var fantastisk! Det var som at blive genforenet med sin familie. Vi fandt sammen hurtigere end det syntes muligt og havde det bedre en du kan forestille dig. 


Men jeg havde en lidt hård søndag og måtte lige finde tilbage til det gode sted igen. Små ting hjemme kan have en stor betydning for mig her og jeg vil ikke gå i detalje med hvorfor, men det vigtige er at min amerikanske søster var her 100% for mig. Jeg har det SKØNT nu og kunne næsten ikke have det bedre, så det er godt at vide, at jeg selv kan trække mig selv op igen. 


Her er en sang som var til stor hjælp i weekenden. Jeg har lige købt mig en ipod højtaler og jeg kan ikke beskrive hvor meget det har gjort. Musikken får mig til at føle mig hjemme her endnu mere end før. Sætter nogle billeder ind fra min shopping tur med Brook i dag og min dag hjemme hos Audrey. 


Elsker dig! Kys!






KT Tunstall "Miniture disasters" 




I don't want to be second best
Don't want to stand in line
Don't want to fall behind
Don't want to get caught out
Don't want to do without
And the lesson I must learn
Is that I've got to wait my turn

Looks like I got to be hot and cold
I got to be taught and told
Got to be good as gold
But perfectly honest
I think it would be good for me
Coz it's a hindrance to my health
I'm a stranger to myself

Miniature disasters and minor catastrophoes
Bring me to my knees
Well I must be my own master
Or a miniature disaster will be
It will be the death of me

I don't have to raise my voice
Don't have to be underhand
Just got to understand
That it's gonna be up and down
It's gonna be lost and found
And I can't take to the sky
Before I like it on the ground

And i need to be patient
And i need to be brave
Need to discover
How i need to behave
And I'll find out the answers
When i know what to ask
But i speak a different language
And everybody's speaking too fast

Miniature disasters and minor catastrophoes
Bring me to my knees

Well I must be my own master
I've got to run a little faster
I need to know I'll last if a little
Miniature disaster hits me
It could be the death of me 

fredag den 9. september 2011

MOTOR+CYKEL TUR

Hej Fie

Her den anden dag, var jeg ude og køre på Ric's motorcykel! Det var virkeligt sjov! Her er billederne fra det sted vi tog hen:


Butt tree!

Ja, Fie. Det ER mig der står der. :D


Senere tog jeg på cykeltur med Allie. Det var rigtigt hyggeligt at være lidt mere sammen med hende! Hun har lige fået en helt ny PINK cykel. 


SHOPPING TUR OG MORGENMAD

Hej Fiepige
Her er så nogle billeder fra i lørdags. Jeg tog ud med Alli, Zan og Dominik til en cafe som hedder  "Snow city cafe". Jeg bestillede selvfølgeligt amerikanske pandekager, i den tro at de ville minde nogen lunde om hvad vi kalder amerikanske pandekager. Altså små og halvt-tykke. Men Nej. Når man bestiller en pandekage i Alaska fylder den, uden overdrivelse, mere end tallerkenen. Den er to cm tyk og oven på den er to spejlæg og to rensdyr pølser. Bon appetit!






Senere tog vi til "the mall". Allie og hendes kæreste havde brug for lidt tid sammen alene, så mig og The Dominator hang ud sammen. Zan tog afsted til college her mandag aften, så dagene op til, brugte Allie og ham så meget tid sammen, som overhovedet muligt.











SWS RETREAT

Hej Fie - Her er nogle af billederne fra retreat:


På opholdet boede vi i hytter som denne ovenover. Jeg boede i hytte sammen med nogle rigtigt søde piger, som jeg bruger rigtigt meget tid sammen med nu. Deven og Brooke var jeg sammen med den anden dag. Audrey, den Belgiske udvekslingstudent var herhjemme i dag.



 Vi legede den sjoveste leg som hedder lap-tag. Man sidder i par mellem hinandens ben, som vist ovenover, men der er en i kredsen som sidder alene. Han "tagger" to andre par og de forreste i de par wrestler med den bag ved dem for at komme først hen til den tomme plads. 
Det er ikke så indviklet som det lyder, men det var virkeligt sjovt, og man kommer meget tæt sammen.








Der er ikke noget bedre end en lille sang når man er ude og ro! Jeg har her givet mit kamera til en af lærerne på lejeren. Denne lære sidder i en anden kano, sammen med nogle andre "Staff members".











...
Hej Fie... ELG! Igår morges kommer jeg ud og ovre på den anden side af vejen står en elg. Det var en baby-elg, men den var nu stor alligevel! Det er den 3. jeg har set, men den første der har været så tæt på.


One republic concert







Så, I søndags var jeg til One Republic concert.
Det var sjov at se dem i virkeligheden og jeg blev helt forelsket i forsangeren, men lyden var ikke særlig god. 

Nød det nu alligevel! 

torsdag den 8. september 2011

One word story - Alex/Olivia quotation

Olivia's 100th boobjob was gigantic. She crushed a pony with her left boob. Poor horseie.

søndag den 4. september 2011

Hej Skønne søster


Kære Fie

Jeg synes det er meget interessant, at jo mere jeg har at skrive om, jo sværere bliver det at skrive. Livet her er meget anderledes end det var der hjemme. Selvfølgelig er anderledes, men på mange meget uventede måder. Jeg har kun været her i tre uger, og på den tid har eg alligevel ændret mig nok til, at jeg selv har lagt mærke til det. Jeg vil nu sige at jeg alligevel er en person som er meget bevidst om, hvordan jeg gradvist ændrer mig, men nogle gange er det svært at sætte fingeren på, HVORDAN ændringen er sket og HVAD der har ændret sig.

Jeg vidste at jeg skulle til Alaska i flere måneder. Flere måneder er lang tid til at bygge forventninger op. Forestille sig forskellige scenarier. Snakke med sig selv om alle de ting der kan gå galt. Kort sagt, overbevise sig selv om at man har det hele ”worked out”. Man er blevet enig med sig selv om at selv det uventede er ventet. Jeg ved ikke om du helt forstår det, men jeg følte at jeg havde det hele regnet ud.
Men som du nok kan forestille dig, var det ikke som jeg havde forestillet mig. Det var hverken værre eller bedre, det var bare anderledes. Og at ændre et billede man har haft klart stående i ens hoved i flere måneder, er en meget underlig oplevelse. Jeg har ALDRIG oplevet mig selv, som en person der har brug for tid midt i tumulten. Men jeg har fundet ud af, at min gennemgående lykke er meget afhængig af, om jeg får fordøjet det jeg oplever, eller ej.  

Jeg har haft nogle rigtigt gode 25 dage siden vi sidst sås. Hvad familien angik, var jeg et medlem fra første dag. Jeg har det virkeligt sjovt med Allison og i går fald Alex i søvn i min seng efter vi havde set supernatural sammen. Jeg sidder henover bordet og spiser kun med en gaffel, nok spiser jeg mere salat end de andre, men hvad bordmanerer angår, kunne jeg ligeså godt have været født i familien Epperson. Min fødselsdag var en festlig middag på en restaurant som var en blanding mellem et cirkus og et orgie af lækre retter. Jeg fik en guitar (yep far! Not kidding) i fødselsdag gave, siden jeg nu er begyndt til guitar i skolen, og jeg fik en sød skjorte af Alli. Vi har været ude og spille frisbee-golf, vi har været i biografen og vi har været på markedet. Jeg føler mig godt tilpas i familien. De har en dejlig humor og er meget åbne og interesserede. 
En familie er aldrig uden problemer og det er denne her et godt eksempel på. Men det er små indbyrdes ting, som jeg har vendt mig til.


Jeg har startet skole siden jeg sidst skrev. Unge her er anderledes. Selvfølgeligt deler de, de samme interesser, efterstræbelser og til en vis grænse også de sammen værdier. Men de er opdraget anderledes og behandlet anderledes. Det er svært helt at sige hvad det er, for det er ikke direkte tydeligt, men det er der, og det er endnu en ting man skal finde sig til rette i. Men jeg kan nu glædeligt annoncere at jeg har fået venner. Jeg har altid syntes at det med at få venner og møde folk, gik relativt hurtigt. Jeg plejer ikke at synes, at jeg skal arbejde så meget for det. Men de første par dage på East High var en udfordring. Det var svært at være på en skole med over 2300 elever, uden at kende mere end én. Det er aldrig nemt at starte et nyt sted, men nu er jeg kommet stærkt efter det. J

Jeg har ikke taget nemme klasser. Jeg sprang to klasser op, og er nu en senior. Den store overraskelse som Ric og Carrie ikke ville fortælle om, var vores ”graduation present”. En tur til hawaii! (yay!) Men det betyder altså at jeg kommer til at gå op og få mit diplom i ”cap and gown”, på den traditionelle amerikanske facon. Her i usa har de nogle ekstra svære klasser, kaldet AP-klasser. Jeg tager AP-literatur. Og det er ikke næmt! Læste ”To the Lighthouse” af Virginia Wolf i sidste uge og skal nu i gang med ”Reamains of the Day”. Og Fie, til fyret som det hedder på dansk, er en bog fyldt med sætninger inde i sætninger inde i sætninger. Og så på engelsk! Men min lærer er SKØN og klassen er ”Epic”. Mine teatre timer med mrs. Niemeyer er også skønne og lærerige og jeg opdager hvor nemt det er at få venner gennem skuespil. Jeg er den bedste i min tysk time og skulle måske flytte en klasse op, men AP-german er samtidig med Guitar og det går jo ikke! Matematikken er anderledes og meget lærerigt, men mrs. Sicks har det mest underholdende, mavekrampende og uforståelige russiske accent. US-Goverment er den næst bedste klasse. Det er voldsomt spændende hvordan deres system er anderledes og hvordan de unge ser på politik. Jeg kommer til at have disse seks fag hver dag indtil jul og det fungerer rigtigt godt.   

Jeg er en del af et program som hedder SWS – School Within a School. Det er en lille skole af dedicerede elever inde i skolen. Vi har vores eget lille elevråd, som skal sørge for at vi vedligeholder en følelse af sammenhold og mission. I den ånd, tog vi alle 160 elever til Wasilla på retreat. Vi campede i hytter og spiste frokost, legede bonding lege, og havde seminar. Jeg havde det fantastisk sjov. (sætter snart billeder op)
De sidste dag har været nogle af de bedste. Jeg var ude og cykle med Alli her til aften. Var på en mortercykeltur med Ric i eftermiddags og spiste skøn brunch med Zan, Alli og the Domenator i morges.


De bedste øjeblikke er når jeg glemmer at jeg ikke hører hjemme her. Jeg mener ikke at jeg skal glemme hvor jeg kommer fra og hvem jeg er, men det er herligt at opleve at tanken og ”hjem” ikke ligger i baghovedet helle tiden. Der kommer en tid hvor lyden af hundens halsbånd ikke får mig til at tænke på lyden af mors nøgler ved døren. Eller et tidspunkt hvor jeg ikke hele tiden tænker over, hvordan Kalinka ville have grinet højt af den joke. Måske kommer der endda tid hvor at jeg kan hører min yndlings John Meyer sang, uden at tænke på hvor meget jeg græd, da jeg kørte væk fra Maja velvidende at der ville gå et år før jeg ville kunne kramme hende igen.

Det føles som om jeg har været her i tre måneder selvom jeg har været her i tre uger. Alligevel tror jeg der kommer til at gå noget tid, før jeg kan give lidt slip på Danmark og lade mig selv være fuldt ud i Alaska.  Men jeg håber det sker. For det kan blive hårdt i længden, konstant at skulle være to steder på samme tid.